12. marts 2011

Nr. 11

Bjarke! Bjarke er en langhåret musiknørd med fedtet hår og for små joggingbukser. Første gang jeg mødte ham pillede jeg en brod fra en bi ud af hånden på ham. Det kan han ikke huske - utaknemmelige bæst :P Jeg kan ikke helt huske hvordan vi kom til at snakke rigtigt sammen udover at han på et tidspunkt drak mig rigtig fuld til en gymnasiefest med alkohol han havde smuglet med ind. Jeg brækkede mig i ekstreme mængder den aften, og skød skylden på ham. Det må da være ganske retfærdigt. Jeg var jo bare en lille uskyldig put-g'er.
Den aften jeg kyssede med ham første gang var også en gymnasiefest. Denne gang havde jeg klaret at drikke mig for fuld ganske godt uden hans hjælp. Efter han havde båret mig fra gymnasiet ned i byen, brækkede jeg mig (GUUUD, hvor jeg brækker mig meget), hvorefter han holdt mig med selskab på en bænk. Så kyssede han mig. Jeg ved at det var hans første kys, så det var måske meget heldigt for ham at jeg var pissefuld og lige havde brækket mig. Så fik han ikke præstationsangst. Jeg synes til gengæld selv at jeg det næste halve år oplærte ham til at blive en ganske god kysser! vi sad på den bænk og kyssede, men der gik ikke ret lang tid, før Mia og Amanda fik øje på os og råbte "IIIISMAND!!" - meget modent tøser :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar