23. juni 2011

Det er hårdt for leveren at være student...

Og jeg har ikke særlig tit adgang til internet, fordi Telia er en idiot (men de har til gengæld pisse lækre teknikere!!). Det betyder at jeg rent faktisk har samlet stof til to nye indlæg, men ikke har tid til at skrive dem. Men glæd jer til jeg igen skriver efter Roskilde. så kan det være der er endnu mere guf! Hav en god ferie og god Roskilde til alle der også skal afsted der :D

4. juni 2011

Nr. 53

Hej AAAAAAALT for fulde Anna! I går var på mange måder en superfed dag, og på visse punkter ret nedern. Jeg lagde godt ud fra morgenstunden med at få 12 i min eksamen og valgte at bruge resten af dagen på at fejre det. Med øl!! klokken 18, skulle jeg til fest med nogle fra gymnasiet og var allerede ret fuld, da jeg tog af sted - fuld og i rigtig godt humør :D Jeg skyndte mig at drikke noget mere og få de andre til at drikke noget mere, så jeg ikke var den eneste fulde. Forresten var Adrian (nr. 45) der også, men det skal siges at vi ikke er "venner" længere. Jeg havde jo været sammen med ham nogle gange og fandt så ud af at en anden pige fra gymnasiet var ret vild med ham. Han havde sagt til mig, at han ikke rigtig gad hende og at hun var irriterende og ret kedelig at snakke med, så jeg troede jo ikke der ville blive noget der. og NEJ jeg har hverken ejerfornemmelser over ham eller følelser for ham, så det ville egentlig ikke genere mig, at han var sammen med andre. Men det generede med lige hende her, for de var sammen en uge efter at han havde sagt til mig, at han overhovedet ikke gad hende. Og hun har mere end en gang talt rigtig grimt om mig både til Adrian og til andre fra gymnasiet. Jeg blev ret ked af at hun gik rundt og kaldte mig billig og sagde at hun ikke fattede at Adrian gad at være sammen med mig, når jeg havde været sammen med så mange. det var ikke fedt. Især fordi hun overhovedet ikke kender mig. Hun har bare læst, at der står 14 scoringer i min blå bog, og så er jeg stemplet. tak. Nå, det var et lille sidespring, men af den grund gad jeg egentlig ikke snakke med hverken hende eller Adrian længere, så jeg synes egentlig ikke det var specielt fedt at han var der til festen. Men jeg lod bare være med at snakke med ham ind til jeg fik en sms fra ham om lige at gå med udenfor. Jeg ved egentlig ikke hvorfor han hev fat i mig, men vi endte med at kysse, og så fik han sagt et eller andet, jeg blev ked af, og så snakkede vi i laaaaaaaaaang tid og især meget om hende, der havde snakket grimt om mig. Adrian forstod godt at jeg var blevet ked af det og sagde så, at han da ikke gad at være sammen med hende, når hun sagde sådan nogle ting om mig. Men det gad han åbenbart godt, for et par timer senere sad han med hende på skødet på Baren og råsnavede med hende, lige som jeg gik forbi. Der blev jeg for alvor sur. virkelig sur! Nummer 53 var egentlig et godt plaster på såret. Det er en ret nuttet fyr (jeg elsker nuttede fyre :D) som jeg egentlig ret længe har tænkt at jeg godt kunne tænke mig at hygge mig lidt med :D vi kyssede først lidt til festen og så igen på baren og han kysser viiiiiiiiiirkelig godt. På baren trak han mig udenfor, og da jeg spurgte, hvor vi skulle hen sagde han: "på eventyr" :) Eventyret var en kysseeventyr i en gyde - et godt eventyr, lige indtil jeg fandt ud af at han havde en kæreste. Typisk, typisk. Så tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte stoppe det her. Han gik hjem og havde vist ret dårlig samvittighed. Det forstår jeg godt. Den fejltagelse har jeg jo også selv lavet én gang (nr. 21), og har man en samvittighed, er det også kun én gang det sker. Klokken 4 om natten gik jeg så hjem efter at have været fuld i 17 timer. Jeg ringede til Adrian, fast besluttet på at jeg ville fortælle ham hvor stor en idiot han var,  men da han tog telefonen vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige.. Så jeg sendte ham en skriftlig røffel i stedet - en ret sur og fuld en. Jeg brugte blandt andet udtrykket "not cool"! :D først svarede han mega flabet tilbage: "Hvad vil du have af svar? at jeg hele tiden bedre har kunne lide hende? at jeg ikke syntes at det var fedt at se dig ked af det", hvilket bare gjorde mig endnu mere sur. I morges skrev han så undskyld til mig. Jeg svarede ikke at det var okay.