For nylig var jeg som sædvanlig på Baren fredag aften. Der går efterhånden nærmest aldrig en weekend uden jeg er der. Især derfor har jeg faktisk ret svært ved at skelne mellem de forskellige aftener, og jeg kan ikke rigtig huske hjem jeg var dernede med. Men det er egentlig heller ikke historien særlig vedkommende. Det var nemlig først på vejen hjem, jeg mødte Sebastian. Jeg var på vej ned gennem jernbanegade, fordi jeg havde besluttet at tage en omvej hjem. Jeg var ret fuld, og jeg hader virkelig at lægge mig til at sove, når jeg er så fuld. En lang gåtur er en god måde at få det værste til at gå væk på.
Jeg plejer egentlig ikke at være utryg ved at gå i Haslev om natten, men da jeg var på vej ned gennem byen, var der en fyr, der begyndte at følge efter mig og råbe at jeg skulle vente.. til at starte med gik jeg bare videre og lod som ingenting, men han blev ved, så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne spørge ham, hvad han ville, som at stikke af. Han ville faktisk ikke rigtig noget. Ud over at snakke. Så jeg tænkte fint, jeg skulle jo alligevel bare gå lidt rundt. Vi gik en rimelig lang tur, og jeg var faktisk nærmest blevet ædru, da han pludselig kyssede mig. Den havde jeg faktisk ikke lige regnet med.
Inden vi skiltes fik jeg hans nummer, og lovede at skrive til ham dagen efter. Jeg var ikke specielt interesseret i ham, så jeg skrev ikke dagen efter. Så skulle man tænke at han nok ville forstå, at det var fordi jeg ikke var interesseret, men nej. Så havde han sku fundet mig på facebook, og skrev til mig der. Han spurgte hvorfor jeg ikke havde skrevet, når jeg nu havde lovet det. Du gode gud.
Forresten tager jeg til Sverige i dag, langt fra internet og elektricitet så mit næste indlæg kommer først i slutningen af ugen. god påske :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar