17. september 2012

Nr. 73

Det skal vist ikke være nogen hemmelighed at jeg godt kan lide at drikke mig godt gammeldags fuld, og at jeg bestemt kun meget sjældent gør det med måde. Efter en uges druk på Roskilde Festival plejer jeg dog at have fået stillet min druklyst, i hvert fald lidt. Men det viste sig ikke at være tilfældet efter dette års Festival. Tre af mine veninder og jeg var blevet inviteret til at meget fin stunderfest, hos en af vores gamle veninder. Vi aftalte at vi ville møde op, mest for høflighedens skyld, og så tage tidligt hjem og pleje vores festival-hærgede kroppe. Men da vi opdagede at der var gratis og meget god rødvin og øl skiftede to af os meget hurtigt mening, og jeg tror jeg var lige så fuld den aften, som jeg var sammenlagt på hele festivalen. Det samme gælder min veninde, som tilbragte natten i en bil sammen med eller anden tilfældig fyr. På et tidspunkt hoppede de fleste i poolen, og min veninde og jeg fortrød, at vi ikke havde taget badetøj med - så vi hoppede da bare i i undertøj. Det fleste af studenterne badede alligevel nøgne, så det flyttede rimelig effektivt fokus fra at jeg havde meget gennemsigtigt tøj på. Det troede jeg i hvert fald. For pludselig var der en af fyrene, Anders, der syntes han skulle prøve at tage min BH af. Og idéen spredtes åbenbart for han fik meget hurtigt hjælp af andre fyre, mens jeg desperat prøvede at beholde mit undertøj på. Til sidst lykkedes det mig at slippe fri, da jeg fik sparket en af dem grundet mellem benene. Så var jeg altså færdig med at bade, kan jeg godt fortælle jer. Jeg gik ind i omklædningsrummet for at tage tøj på. Der var virkelig mange nøgne drenge derinde, men de var åbenbart ligeglad med at jeg gik derind. Jeg havde jo ikke noget håndklæde med, så jeg spurgte ud i rummet, hvor lang tid det mon ville tage at lufttørre. Derefter var der straks en af fyrene, der smed et håndklæde over til mig. Det var faktisk et ret godt trick. Da jeg vendte tilbage til festen blev Anders ved med at komme over til mig og ville snakke og danse. Jeg gad egentlig ikke. Jeg var faktisk ret sur på ham, efter han fuldstændig hæmningsløst havde prøvet at stjæle mit undertøj i poolen. Men det var ligesom, at jo mere jeg afviste ham, jo mere prøvede han. Så til sidst gad jeg ikke være sur på ham længere og gik ud og dansede med ham i stedet. Det var skidesjovt, og jeg blev lidt tændt på ham, så jeg spurgte om vi ikke skulle gå en tur. Vi gik ud i en park og ned til en skov, hvor han denne gang lidt mere succesfuldt afklædte mig. Desværre var han for fuld til at få den op at stå, så det blev ikke til mere end end masse kys, før vi måtte opgive projektet. (det er derfor fyrene ikke skal drikke sig skide stive - det er mit job!)
Jeg kom hjem med en taske, der var revet ret meget i stykker, OG jeg glemte min BH til festen! Men det var sgu en sjov aften!

2 kommentarer: