Om fortsættelserne for alle de andre forrygende historier jeg har fortalt jer!!
Jeg var på festival igen i år. Det udløste mange opkald og sms'er fra fyre, jeg har været sammen med, som godt kunne tænke sig noget. Hvis i kan huske min gode scoring fra sidste års festival - så er han også en del af denne års. Og ellers kan i spole tilbage til nummer 56. Han begyndte at skrive til mig igen i foråret, og der var jo egentlig ikke sket noget forfærdeligt mellem os, så han besøgte mig ugen før festivalen. Det var skide hyggeligt, og vi endte også med at se meget til hinanden på selve festivallen. På festivalen skrev nummer 63 til mig. Det var faktisk rigtig lortet af ham, for jeg havde udtrykkeligt bedt ham om aldrig at kontakte mig igen. Jeg ved nemlig at jeg ikke kan sige nej til den idiot. Og det kunne jeg jo så heller ikke. Så jeg endte med at invitere ham og hans ven over i vores camp en aften. Det var egentlig hyggeligt nok, og han prøvede ikke engang på noget, så jeg tænkte, at det var da en succeshistorie, lige indtil nummer 56 kommer ind i vores lejr. Han sætter sig så på den ene side af mig, og nummer 63 sidder på den anden side. Nummer 56 kysser mig, for det plejer vi at gøre, når vi ses, og nummer 63 begyndte at holde mig i hånden under et tæppe, og hvad fanden gør man så!!? så begyndte nummer 63 at sende mig sms'er hvor der stod, at han godt kunne gå, hvis jeg syntes nummer 56 var sød. Men det ville jeg jo heller ikke have.. så jeg blev bare ved med at holde i hånden med den ene og kysse med den anden, og drikke mig rigtig fuld, så jeg kunne glemme, hvor akavet det var.. dagen efter bad jeg så nummer 63 om ikke at kontakte mig igen.. så kunne det være rart hvis han rent faktisk lod være nu!
Og så skrev nummer 31 også til mig!! Det er selvfølgelig de fyre, der har ramt mig hårdest, som ikke bare kan lade mig være nu! Han ville gerne mødes, men det sagde jeg nej til og svarede meget undvigende på hans beskeder, indtil jeg bare helt stoppede med at svare.. En aften fik jeg så en besked af ham, hvor der stod at han synes jeg var en lort. Han ville jo bare se mig, fordi han savnede mig. HAN synes at JEG var en lort.. gud fader bevares. Jeg svarede tilbage at jeg ikke ville se ham, og at jeg håbede at han havde det af helvedes til, for andet havde han ikke fortjent efter den behandling han havde givet mig.. måske lidt hårdt - men jeg var fuld og vred og træt at fyre, der troede de bare kunne kontakte mig og rode op i alt muligt, når det passede dem. Siden da har jeg fået de længste og mest undskyldende beskeder, jeg nogensinde har set. Det er vist rent faktisk gået op for ham at han sårede mig dengang.. det tog også kun to år! godt klaret!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar