14. august 2011

Nr. 63

Det har været en ret begivenhedsrig nat. Jeg mødte nummer 63, da jeg var i byen i fredags. Jeg var egentlig på vej hjem, men han syntes ikke, at jeg allerede skulle gå, så jeg blev og drak en øl men ham, og kyssede lidt med ham i baren, og det endte med at han tog med mig hjem og sov. I går var han til fest i en by i nærheden og spurgte om han måtte komme hjem til mig og sove. Det sagde jeg ja til, for det havde faktisk været rigtig hyggeligt, at have ham sovende den første nat. Jeg var egentlig ret træt og havde tømmermænd og han var også træt, så vi sov allerede omkring midnat, men vi kom ikke til at sove ret længe. Kl 2 om natten bankede nogen på døren til min lejlighed. Jeg valgte først at ignorere det, fordi jeg bare ville sove og jeg tænkte at det bare var nogen, der lavede fis og ballade. Men de blev ved med at banke på og til sidst gik Kasper ned for at se, hvem det var. Jeg satte mig op i sengen, mens han gik ned til døren og så at der var helt lyst og orange ude foran vinduerne ud til haven. Så råbte Kasper at der var ild i huset. Det var min underbos lejlighed, der brændte. Jeg tror aldrig jeg er kommet så hurtigt ud af sengen og ud af huset. Så der stod jeg klokken lidt over to om natten med en fyr, jeg lige havde mødt dagen før og så min underbos lejlighed brænde. Heldigvis kom der rimelig hurtigt kontrol over branden og der skete ikke noget med min eller de andre lejligheder i bygningen. Men min underbos lejlighed er godt nok ikke meget værd længere. Jeg fik noget af en forskrækkelse, men jeg er glad for at Kasper var der, selvom jeg kun havde kendt ham i omkring et døgn..

13. august 2011

Nr. 62

én vagt tilbage og så har jeg ferie!! og det er godt nok tiltrængt. Jeg er ved at være træt af aldrig at have tid til bare at ligge derhjemme og have ondt af mig selv, når jeg har tømmermænd - for det har jeg tit for tiden, og faktisk også lige nu! :P Kys nummer 62 må være et par uger siden efterhånden. Min veninde og jeg var hjemme hos Kia fra vores gamle klasse og drikke. Vi lavede strawberry daiquiries, dvs. vores venindes bror Dennis lavede dem til os, og han sparede på ingen måde på alkoholen! De smagte mega godt og vi blev alle sammen mega fulde af dem. Efter et par omgange drukspil var jeg totalt klar til at gå død og lagde mig til at småsove på sofaen. Dennis blev ved med vække mig og til sidst gav jeg op og satte mig og drak videre. Dennis lagde på et tidspunkt armen om mig, som var det den mest naturlige ting i verden. Ikke så lang tid senere gik han i seng fordi han havde lovet at køre os hjem dagen efter, vi skulle nemlig begge to på arbejde ret tidligt den følgende dag. Før han gik i seng havde vi siddet og snakket om at score og han havde sagt på en meget selvsikker måde at han ikke var særlig nem at score og at der faktisk ikke rigtig var nogen, der kunne score ham. Da det at score er noget, jeg har gjort til mit speciale kunne jeg ikke lade være med at tage det som en udfordring. Så lidt efter Dennis var gået i seng, sagde jeg, at jeg også ville gå i seng og lægge mig ned på min venindes værelse. Og det gjorde jeg egentlig også. Men så besluttede jeg at jeg da lige skulle ind og vække Dennis. Også lidt som hævn for at han ikke havde ladet mig falde i søvn på sofaen, hvor jeg lå ganske udmærket. Jeg gik derind og ruskede lidt i ham, så han vågnede. Så sagde jeg til ham, at han bestemt ikke havde fået lov til at gå i seng og at han godt kunne rykke ind, og gøre plads til mig. Det gjorde han. Sikkert halvt fordi han blev overrasket over at få ordre om det ;P Og så var han da heller ikke sværere at score. I løbet af få minutter lå vi allerede og kyssede :D

7. august 2011

Nr. 61

Godaften kære læsere. Dagen efter studenterfesten havde jeg onde tømmermænd og brugte det meste af dagen på at sove, have ondt af mig selv og forberede mig selv mentalt til den studenterfest jeg skulle til om aftenen.. To af mine veninder og jeg ankom med vilje et par timer for sent fordi vi egentlig ikke rigtig gad, med det resultat at festteltet var så godt som fyldt. Derfor endte vi med at sidde alene ved et bord og kede os i ret lang tid. Som høge vågede vi over resten af selskabet og så tog tre ledige pladser, som vi skyndte os at tyvstjæle før deres ejermænd kom tilbage. Det livede os lidt op og vi blev også drukket ret fulde af et par fyre og et ukendt drukspil. 
Men vi var stadig ret døde fra studenterfesten dagen før, så mine veninder tog ret tidligt hjem og lidt senere besluttede jeg også, at det var på tide at vende næsen hjemad. Da jeg var ved at gå blev jeg stoppet af den fyr, vi havde spillet drukspil med i ret lang tid.. og nu tror i nok, at det så var nummer 61, men det var det faktisk ikke :P han bad bare om mit nummer, hvilket han også fik. Jeg gik hjemad, men besluttede på halvvejen, at der lige var en på Baren, jeg skulle hilse på. Hvem, kan jeg ikke huske, men derind skulle jeg i hvert fald :D Jeg gik målrettet forbi ind og blev med det samme stoppet af en fyr jeg har set der hundrede gange, men aldrig har snakket med. Vi stod og snakkede lidt, og så kom jeg aldrig rigtig længere. Jeg synes at han ser ret godt ud og det har jeg egentlig altid syntes, så selvom det var ret sent blev jeg og snakkede med ham i lang tid. Han bød mig også på en drink, hvilket nærmest aldrig sker for mig! og ja, så fik jeg pludselig en helt vild trang til at kysse med ham, så det gjorde jeg, og bagefter bad han om mit nummer. og så gik jeg hjem i seng aaaaaaaaaaalt for sent. 

3. august 2011

Nr. 60

På et tidspunkt til studenterfesten syntes jeg at det ville være en awesome ide at tage i byen, selvom det allerede var ret sent. Men det gjorde vi da :D På Baren var Kasper, som også havde været der til studenterfesten (Det kan jeg så bare ikke lige huske at han var :P) og jeg satte mig til at snakke med ham. Han sagde at han ikke lige vidste hvordan han skulle komme hjem, og fuld som jeg var, sagde jeg, at han da bare kunne sove hos mig :P og det kom han til. På et tidspunkt slæbte jeg ham nemlig hjem til mig selv og havde sex med ham. Sex, som jeg dagen efter ikke kunne huske ret meget af til den store fortrydelse for mine veninder, så gerne ville høre alle detaljerne, fordi de også kender Kasper :D Det ironiske ved den her historie er at Kasper og jeg åbenbart har snakket rigtig meget sammen til studenterfesten og at vi har ladet som om vi ville gifte os og have børn. og så ender det rent faktisk med at vi har sex. awesome!

2. august 2011

Nr. 59

Hej trofaste læsere :D Jeg håber jeres tålmodighed har holdt de sidste par uger, da jeg har været ved at drukne i arbejde og kun knap nok har haft tid til at sove de sidste 3 uger! Men nu har jeg lidt ferie og god tid til at fortælle jer mere om mit nogen gange lidt for vilde singleliv. Her er nr. 59!

Ugen efter Roskildefestival stod i studenterfesternes tegn og efter en kort druk pause efter Roskilde, syntes jeg det var på tid at fejre at jeg var blevet student, igen! Tre af mine gode veninder holdt en kæmpe studenterfest og jeg varmede op med nogle venner hos mig selv inden vi tog af sted. Vi startede ret tidligt og drak ret hårdt hvilket resulterede i at jeg allerede var hamrende stiv, da vi ankom. og jeg var også i pissegodt humør! På et tidspunkt sad jeg udenfor med en veninde og der sad også en fyr, som jeg syntes så ret godt ud. Jeg spurgte min veninde om hun vidste hvem det var, men hun kendte ham ikke. Det tog ikke modet fra mig. Nu havde jeg udset mig mit offer, og jeg er som regel ret god til at få de fyre jeg vil have, når jeg først har besluttet mig for det.
og sådan gik det også med ham her :) ikke mere en en time efter sad jeg på skødet af ham og kyssede med ham.. Det sjove er at jeg ikke rigtig kan huske hvordan jeg scorede ham. Faktisk kan jeg ikke rigtig huske ret meget af den aften. Jeg kan bare huske at jeg havde det pissesjovt. Og jeg kan godt være småbelastende, når jeg er SÅ fuld, som jeg var den aften, så set i bakspejlet har jeg egentlig lidt ondt af fyren.. Men på den anden side strittede han ikke det mindste imod.. Han kan nok godt lide fulde blondiner. hæhæhæ. En sjov detalje fra aftenen, som jeg ikke kan huske, men har fået fortalt dagen efter: Mens jeg sad og kyssede med ham kom en af mine gode venner ud og satte sig ved siden af. Så sagde han: "hvad fanden har du gang i, det er min kæreste du sidder og kysser mig". Fyren blev helt forskrækket og troede vist på det i noget tid :P epic joke!
- Aftenen er slet ikke slut og fortsætter i nr. 60. og jeg LOVER at den kommer i morgen :D